LÆR MED SANSERNE

Vi skal have gang i alle vores sanser – der skal smages, lugtes, lyttes, føles og kigges på naturen. Og så skal vi lære hvordan dyrene bruger deres sanser og til hvad.

Forløbet starter med en snak om vores sanser så vi har styr på høresansen, lugtesansen, følesansen, synssansen og smagssansen.

Derefter går vi på tur i skoven, hvor vi møder nogle af skovens dyr og snakker om deres sanser. Her skal vi også lave små aktiviteter der sætter de forskellige sanser i spil. Kan vi høre skovens fugle, når vi snakker og råber eller skal vi være helt stille? Hvordan er det at gå i skoven med bind for øjnene og kun bruge følesansen? Hvordan lugter skovbunden? Ja det er bare nogle af de spørgsmål vi skal finde svar på.

Til slut samler vi op og snakker om hvilken betydninger sanserne har for os som mennesker.

Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet, som en tur midt i et undervisningsforløb eller som en afslutning på jeres arbejde med emnet.

Praktisk info:

Målgruppe: Børnehaver & Dagtilbud, 0.-3. klasse
Årstid: Hele året
Fag: Natur og teknologi
Pris: 450kr + moms for skoler og institutioner i Syddjurs kommune og 1200kr + moms for skoler og institutioner i andre kommuner.

Kontakt os og hør mere

Praktisk info:

Målgruppe: Børnehaver, 0.-3. klasse
Årstid: April – September
Fag: Natur og teknologi
Pris: 450kr + moms for skoler og institutioner i Syddjurs kommune og 1200kr + moms for skoler og institutioner i andre kommuner.

Kontakt os og hør mere

KRIBLE KRABLE

Naturen rundt om os er fuld af små krible-krabledyr. Mange flere end vi tror! Vi skal med dette forløb ser nærmere på krible-krableuniverset.

Vi starter forløbet med en introduktion til emnet og til det udstyr der skal bruges. Derefter går eleverne i små grupper på jagt efter krible-krabledyr på engen eller i skoven.

Efter jagten skal dyrene sorteres efter hvor mange ben de har, da det siger noget om hvilket gruppe dyret hører til. Vi kigger på dyrene, snakker om dem og lærer om deres særlige kendetegn.

Alt efter jeres ønske og hvad I arbejder med hjemme på skolen kan forløbet dreje sig om krible-krabledyr generelt, om en bestemt gruppe dyr eller om et enkelt dyr. Det tilpasser vi i fællesskab inden jeres besøg.

Forløbet kan bruges som en introduktion til emnet, som en tur midt i et undervisningsforløb hvor der indsamles viden om krible krable-dyrene eller som en afslutning på jeres arbejde med emnet.

Tag gerne en ipad med til at tage billeder af dyrene således at I kan arbejde videre med emnet hjemme på skolen.

Vil du høre mere om skoletjenesten?

På Karpenhøj og i naturen omkring er der uendeligt meget læring at hente og derfor bliver det ved med at være spændende at have børnehaver, skoler og andre grupper på besøg.

Hvis det passer jer bedre, kommer jeg gerne ud til jeres nære natur.

Mette Refshauge Foged
Biolog og naturvejleder

Hvis du udfylder kontaktformularen, kontakter mette dig.