Shelterovernatning infomationer
Generelle spørgsmål og svar
Nej, du kan ikke opbevarer dine madvarer på køl, når du lejer et shelter på Karpenhøj.
Når du overnatter på Karpenhøj Naturcenter har du adgang til simpel bålgrej. Bemærk at det ikke er sikkert at der er nok, hvis alt er booket til overnatning. Så hav gerne selv det mest fornødne med.
Bålgrejskassen står under halvtaget i bålhuset – se på kortet.
Koden er: 8635
Du kan tjekke ind i dit shelter fra kl. 13. Det foregår helt lowkey ved at du finder det shelter du har booket, og finder dig godt til rette. Har du booket en shelterplads på Karpenhøj eller Basballe, skal du være forberedt på at dele shelteren med andre overnattende. Skovshelteren og Det Vestvendte Shelter kan bookes som helt shelter.
Du skal tjekke ud senest kl. 10. Inden du tjekker ud, bedes du vaske de ting op du eventuelt har brugt fra grejkassen og stille dem på plads igen. Ligesom at bænke, riste osv. bedes lægges på plads.
Først og fremmest skal det selvfølgelig være en dejlig oplevelse for alle vores gæster. Karpenhøj Naturcenter er velbesøgt i sommerperioden, og derfor er her mange gæster med mange forskellige formål.
Fællesreglerne for overnatning i lavvuer, shelters eller hængekøjer på Karpenhøj Naturcenter:
- Vis hensyn. Her er plads til alle
- Ingen åben ild i lavvuer eller shelters
- Ingen høj musik, der skal være stille efter kl. 22
- Hunde er velkomne, men skal være i snor. Husk poser
- Brug venligst toiletterne. Vi sanker urter, plukker blade og undersøger træer, busker og jord overalt. Det vil vi gerne kunne blive ved med.
Hvad skal vi lave?
Der er masser at lave både på Karpenhøj Naturcenter og hos alle vores venner rundt omkring og i Mols Bjerge.
Udover diverse oplevelser, så kan du også leje en kajak, et SUP board eller en mountainbike. Tag fat i os i ‘administrationen’ eller en af os der går rundt ude på områderne. Der er vildmarksbade og masser af natur du kan gå på opdagelse i.
I ‘Madkassen’ kan du se alle de udstoppede dyr, tegne en tegning eller gå på opdagelse i grejudsalget. Tillidscaféen har et lille men godt og lokalt udvalg af drikkevarer og snacks. Begge dele har åben 10 – 15 i sommerhalvåret.
Kontakt
Vi har mange arrangementer i sommerhalvåret og derfor er vi også tit på højen på skæve tidspunkter. Du kan kende os på vores Karpenhøj-tøj og ellers sidder vi et par stykker i administrationen, hvor vi kan træffes i normale åbningstider.
Kort over Lavvu Camp og de tre lavvuer på Udsigten
Her har du et overblik over placeringen af de forskellige lavvuer. Tryk på dem og få et kort resume af, hvad de indeholder og pris.
Du kan også se, hvor der er bålplads, Stuehuset med fælles køkken/bad, toiletter, og meget mere.