Vinterfodring af havens fugle

Hvis vinteren er streng med is og frost så kan det betyde, at fuglene har svært ved at finde tilstrækkeligt med føde. Derfor kan det i de vintre være en god idé at fodre havens fugle.

De sidste par år har vi haft meget milde vintre og her er fuglefodring mest for os menneskers skyld for det er en god måde at kunne studere havens fugle.

Hvis man først er begyndt at fodre regelmæssigt, skal man fortsætte vinteren igennem, da fuglene hurtigt bliver afhængige af den føde man lægger ud. Af hensyn til havens forskellige fuglearter, er det vigtigt at variere udbuddet af foder.

Drosselarter som solsorte og sjaggere vil helst søge føde på jorden. De elsker at guffe æbler og andre frugter, som helst skal ligge lidt spredt på jorden, så man undgår de værste stridigheder. Mejserne som musvit og blåmejse er vilde med fedtfugleblandinger indeholdende jordnødder, solsikkefrø og hampefrø.

På de korte vinterdage skal småfugle nå at samle føde svarende til omkring 1/3 af deres legemsvægt for at kunne producere varme nok til at overleve i kulden. Vinterfodring giver desuden flere ynglende fugle i haven det følgende år, forudsat at der er tilstrækkeligt med redepladser som f.eks. fuglekasser til de hulrugende fugle. Herved kan også skadedyrsangreb lettere holdes i skak, da eksemplevis ét enkelt mejsepar i haven sommeren gennem fortærer op mod 30.000 bladlus og larver.

Det er også vigtigt at man sørger for, at der er tilgængeligt vand til fuglene i haven året rundt, for det kan give op til 50% flere fugle i haven. En plasticpose i bunden af fuglebadet gør det nemt at skifte det frosne vand ud med frisk vand

 

Fodring flere steder

Det er en god idé at fodre flere steder samtidigt, hvorved trængsel omkring foderpladsen og territoriehævdende kampe undgås.

 

Selve foderpladsen

Har man en have, er det oplagt at benytte et foderhus eller foderbræt. Det anbringes højt på en stolpe af for eksempel metal eller robinietræ, så ubudne gæster som rotter og ræve ikke kan komme til det udlagte foder, og katte forhindres i at kravle op. Der skal være frit udsyn fra foderhuset, så fuglene kan opdage eventuelle fjender og søge skjul i nærliggende buske og træer.

Hvis man placerer foderpladsen, så man kan se den fra sit vindue, kan man ligeledes få mange fornøjelige oplevelser at glædes over på foderbrættet.

Det er vigtigt at holde foderbrættet rent for gamle føderester og fugleekskrementer, da de bakterier, der trives i det skidt der kommer, kan gøre fuglene syge. Skyl eventuelt efter med kogende vand.

Hvis kragefugle som f.eks. husskaden bliver for dominerende på foderpladsen, bør man undgå fodring med brød, korn og billige vildfoderblandinger. Desuden bør man kun udlægge små portioner ad gangen.

 

Fuglefoder

Foderets sammensætning har betydning for, hvilke arter der tiltrækkes. Generelt bør småfuglene have adgang til fedtholdigt foder, da energimængden i forhold til foderets vægt her er større.

Fuglenes livretter er, ifølge Dansk Ornitologisk Forening, olieholdige frø som solsikkekerner og hampefrø, mens blandinger med majs, hirse og korn giver større spild. Jordnødder, rosiner og fedtkugler med højt fedtindhold er ligeledes fuglenes favoritter.

Hvis man ønsker at tiltrække mange forskellige fuglearter, anbefales det at gå uden om de billige vildfugleblandinger, og i stedet for købe rene frøblandinger, der kan blandes efter behov.

Hvad spiser de forskellige fuglearter?

Bogfinke, grønirisk, kvækerfinke, musvit, dompap og kernebider sætter stor pris på især solsikke og hampefrø, mens krager, duer, fasaner og spurve foretrækker korn. Grå- og skovspurv foretrækker hampefrø, men tager også korn og hirse. Rødhalsen og solsorten spiser gerne knækket majs, havregryn og solsikkekerner uden skal. Solsorten, der er Danmarks almindeligste ynglefugl med over 2 mio. ynglepar, er dog stort set altædende. Blåmejsen foretrækker jordnødder, agurkekerner og solsikkefrø. Både blåmejse, musvit, solsort og stor flagspætte tiltrækkes af nødder og mejsekugler/fedtkugler.

Lav selv fedtfoderblanding

Det er en god idé selv at fremstille mejsekugler, da kvaliteten af færdigproducerede kan variere meget. Metoden er meget simpel. Tag en fryseplastpose og læg en klump svine-, okse- eller fårefedt i, og hæld frø i posen. Der kan anvendes solsikkefrø, hirsefrø, hampefrø, havregryn, knust majs, rosiner, findelte nødder mv. Nu lukkes posen og det hele blandes godt sammen med hænderne uden på posen. Varmen fra hænderne er nok til at blødgøre fedtet.

Når fedt og frø er godt blandet, kan fedtet puttes i halve kokosnødder, overskårne mælkekartoner eller et brugt mejseboldenet eller hønsenet. Man kan også lade fedtkuglen blive i plastposen. Stik en tynd pind gennem hele klumpen, og lad den stå i køleskabet natten over. Klip posen op, fjern den, og bind en snor i kvisten til ophængning. Alternativt kan man smeltet fedtet i en gryde, blande frøene i og hælde massen i halve kokosnødder eller dyppe kogler heri.