Nattens bekymringer møder mørkets magi på KAREN CECILIE CÆSARS debutalbum.

Uden singletilløb præsenterede KAREN CECILIE CÆSAR den 11. november sit debutalbum, Low Season. Et organisk, håndspillet album, der byder på støvet hybrid-folk fra et natligt perspektiv.

GAFFAs anmelder skrev blandt andet: “…musikken kommer fra det rigtige sted, hvor det handler om udtryk (tilfældigvis et udtryk jeg godt kan lide) og ikke udenomsværker. Derfor tror jeg, fremtiden ser lovende ud for Karen Cecilie Cæsar”.

KAREN CECILIE CÆSAR har tidligere spillet support for andre kvindelige kunstnere – Dopha, Nana Jacobi og senest Kajsa Vala. I 2021 udgav hun en dobbeltsingle, som landede på Spotifys “New Music Friday” playliste og Bands Of Tomorrows “Nordiske Hits”, samt på national radio.

KAREN CECILIE CÆSAR beskriver debutalbummet som et “natte-album”: “Mange af sangene foregår om natten. Natten er et parallelunivers, hvor følelser kommer under forstørrelsesglas, tankerne løber, samtaler bliver dybere – og måske kigger spøgelserne frem. Natten kan være lige så magisk som den kan være svær.”

Musikken rummer også en dualitet. KAREN CECILIE CÆSAR synger både luftigt og sammenbidt – og den støvede og mørke tekstur møder det svævende og lette, så der opstår en næsten okkult stemning, når mørk synth møder lys pedal steel eller forvrænget el-guitar møder mandolin.

Som i den klassiske folk tradition, rummer Low Season klare protester mod det konforme, men også en opmærksomhed på, at det er nemt at brænde ud, når man netop brænder for noget. KAREN CECILIE CÆSAR fortæller: “Low Season er skrevet midt i en personlig “lavsæson”, hvor jeg forsøgte at komme på plads i et helt nyt liv. Jeg havde super svært ved at sænke tempoet og acceptere, at mit liv var nødt til at være “midlertidigt lukket” for at det kunne åbne igen – og Low Season

er for mig en reminder om, at der kan komme noget værdifuldt ud af en personlig “lavsæson”.

KAREN CECILIE CÆSAR har tidligere spillet live på blandet andet GrimFest og Skråen – og i november 2023