Vildmarksgourmet

DKK 1.250,00

På lager

(1 kundeanmeldelse)

Tag med en tur ud under åben himmel og sank, sans og smag dig til en helt særlig natur- og madoplevelse. Vi sørger for alt det praktiske, så du kan opleve, hvad den utæmmede danske natur byder på – og smager af.

Alle råvarer er udvalgt med fokus på kvalitet, økologi og smag. Vi samarbejder med lokale fødevareildsjæle som Helges Grønt, Mols Kafferisteri, Tebstrup Gedeosteri og Ebeltoft Gårdbryggeri.

Læs hele beskrivelsen længere nede på siden.

Varenummer (SKU): N/A Kategori:

Beskrivelse

Vi kombinerer unikke omgivelser, gode råvarer og fællesskab med en smuk og lærerig sanketur i Nationalpark Mols Bjerge. De hyggelige og smukt etablerede udeområder på Karpenhøj Naturcenter danner rammen for en oplevelse med fokus på natur, smag og fællesskab.

Vi arbejder altid med råvarer af høj kvalitet, primært lokale, økologiske og altid udvalgt med hensyn til sæson, miljø og smag. Ved bålet tilbereder vi sammen et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid bestående af minimum fire retter. Der bliver rig mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder såsom jordovn, saltdejsindpakning, røgning samt mad i gløder, flammer og røg.

  • En hel dags naturoplevelse med mulighed for overnatning i Karpenhøjs shelters eller eget telt.
  • Adgang til Karpenhøjs to vildmarksbade, så I kan afslutte dagen med ekstra outdoor-luksus
  • Guidet sanketur, hvor vi indsamler urter og ukrudt til dagens måltid
  • Cowboykaffe på bønner fra Mols Kafferisteri og lækker kage
  • 4-retters sæsonbestemt menu, sammensat med udgangspunkt i friske lokale kvalitetsråvarer.
  • Vejledning og inspiration under tilberedningen af alle retter
  • Bobler fra Andersen Winery og en øl eller sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeri

Fra efterårsferien til påske foregår arrangementet i dagslys fra 10.00-17.00 med mulighed for efterfølgende vildmarksbad og overnatning.
Resten af året er vi i gang fra kl. 14.00-21.00 ligeledes med mulighed for vildmarksbad og overnatning, hvis man har lyst.

Eventkoordinator og instruktør er Julie Østergaard. Vil du vide mere om oplevelsen, kan du skrive til Julie her.

TIP: Vi kan ikke garantere plads i shelters, men der er altid plads til dit telt. Status på shelters kan fås ved at kontakte Julie.

Yderligere information

Datoer

20. marts 2021, 24. april 2021, 22. maj 2021, 5. juni 2021, 19. juni 2021, 14. august 2021, 28. august 2021

1 anmeldelse af Vildmarksgourmet

  1. searchcomet

    Det var en helt fantastisk oplevelse. Der blev snakket og lavet god mad. Naturvejlederne var skønne og dygtige. Vi fik introduceret masser af nye vilde urter til nye gastronomiske oplevelser.

Tilføj en anmeldelse af varen

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Go to Top