4.-6. klasse

Bål og båltænding

Mennesket har kunnet kontrollere ilden i mange mange år. Men hvilken betydning har ilden haft igennem tiden og har det betydet noget for menneskets udvikling? Og hvordan laver man egentlig det bedste bål?

Vi starter forløbet med at samles omkring bålet og derudfra have en snak om bålets betydning historisk, for menneskets evolution og hvad vi egentlig bruger ild til i dagens Danmark. Vi kommer også ind på forskellige båltyper, hvad de er gode til og hvilket træ der har den bedste brændværdi.

Bagefter skal eleverne i små grupper selv tænde bål. De skal flække brænde, lave spåner, finde optænding og få ild. Hvis de har mod på en udfordring, kan de teste, om de kan få ild med et tændstål, og ellers bruger vi tændstikker.

Når der er ild skal der hentes vand og vi skal se, hvor hurtigt vi kan få vand til at koge. Og hvad sker der egentlig hvis vi glemmer at passe bålet?

Gennem små aktiviteter introduceres centrale elementer af fotosyntesen og forbrænding.

På jagt efter dyrespor

Dyrespor er mere og andet end fodspor. Det er også kogler der er spist af, gylp, fjer, lorte, huller i jorden eller smådyr.

Vi starter med at kigge på skovens dyr i udstoppet form og snakker om, hvilke spor man kan være heldig at finde efter dem ude i skoven. Hvorfor er nogle dyr svære at få øje på?

Bagefter skal vi på jagt efter spor i skoven. Vi går i samlet flok og leder efter egernets kogleværksted, uglens gylp og ser efter om ræven er hjemme i hulen.

Efter vi har kigget på, samlet eller på anden måde dokumenteret alle spor, går vi tilbage til de udstoppede dyr og ser, hvor mange af dem, vi har fundet spor efter. Gennem aktiviteter arbejder vi med levesteder, fødenet og tilpasninger.

Har vi været så heldige at finde uglegylp, kigger vi i det for at undersøge, hvad uglen mon har spist.

Forløbet kan bruges i forbindelse med emnet skovens dyr eller som en oplevelsestur. 

Livet på det lave vand

Det lave vand langs kysterne er levested for dyr med forskellig levevis og tilpasninger. Især hvor der er sten, vokser ålegræs eller er tang er gode levesteder. Vi tager waders og redningsveste på og går på opdagelse med vandkikket, ketcher og rejehov.

Det vi fanger, samler vi i medbragte akvarier og kigger nærmere på de forskellige former for liv og deres kendetegn. Sammen sorterer vi dyr og tang ved hjælp af bestemmelsesduge og håndbøger. Vi taler om gæller, måder at bevæge sig eller holde sig fast på, føde og forsvar. Måske åbner vi en blåmusling eller går tæt på søstjernens sugefødder med lup.

Undervejs sikrer små lege eller en særlig aktivitet fokus, nysgerrighed og begejstring for den mangfoldighed af liv.

Forløbet kan efter aftale have et særligt fokus inden for temaet “havet”. Måske skal der fokus på en bestemt gruppe af organismer, særlige tilpasninger eller mennesket & havet. Det tilpasser vi sammen, inden vi mødes.

Det er godt at have skiftetøj med, da man kan blive våd.

Vild mad

Fællesskab og samarbejde er i fokus, når der laves vild mad over bål. Der skal indsamles urter, bær eller andre af årstidens råvarer i sankekurve, løses praktiske opgaver og bruges viden om ild og bål. Der er noget for alle og vigtige færdigheder sættes i spil.

Samlet ved bålpladsen er der introduktion til dagen, information om hvordan man sanker og fordeling af de praktiske opgaver. Alle kender målet om de afsluttende smagsprøver.

I samlet flok tager vi kurvene med ud på sanketur, hvor der fortælles om urter og andre planter, som kan bruges i madlavningen. Dette er årstidsafhængigt.

Tilbage på bålpladsen skal bålene tændes. Urterne skylles godt og opskrifterne læses inden madlavningen for alvor kan gå i gang i grupperne.

Derefter inddeles eleverne i grupper, som hver især får ansvar for en del af en lille smagsprøve, som vi spiser i fællesskab som afslutning.

Når retterne er færdige, præsenter holdene deres arbejde for hinanden. Der er oprydning i fællesskab.

Perspektivering til bæredygtig levevis og nye kompetencer.

Snitteri

At snitte med kniv har mange kvaliteter og er en enkel mulighed for at forme og skabe noget selv. Man kan fordybe sig og opnå nye færdigheder. At snitte styrker koncentration, koordination og fællesskab.

Efter en velkomst går vi en tur og finder det træ, vi skal bruge til at snitte i. Det kan måske være et lille træ, der skal fældes, og så gør vi det i fællesskab. Det kan også være, at vi skal bruge sjove snoede grene, som vi så går på jagt efter i skoven.

Når træet er i hus, samles vi omkring bålet og får introduktion til de basale grundregler i at snitte med kniv og hugge med økse.

I forløbet kan der snittes alt fra musikinstrumenter, gafler og knive til sjove figurer i frisk træ.

Vi tilpasser forløbet til aldersgruppen, årstiden og jeres ønsker. Alle får et produkt med hjem.

Vandhulsundersøgelse

Vi undersøger, hvad der gemmer sig under vandoverfladen og i bevoksningen rundt om vandhullet. Der er smådyr alle vegne, og mange af dem opdager vi aldrig, før vi leder efter dem.

Med udstyr og fangstgrej ved vandhullet taler vi om, hvor dyrene lever, og hvordan vi bedst fanger dem.

Vi fordeler udstyr og finder i små grupper et godt sted at fiske fra. Vi bruger ketchere og sørger for at få mudderet vasket godt ud, inden fangsten kommer over i spandene.

Vi kigge nærmere på dyrene i hvide fotobakker og akvarier. Vi beskriver, hvordan de ser ud, og taler om hvilken dyregruppe de tilhører. Er det mon et insekt eller noget helt andet? Sammen forsøger vi at bestemme dyrene og ser på, om det er voksne eller ungdomsstadier og særlige tilpasninger.

Vi slutter af med en fælles gennemgang af, hvad vi har fanget og oplevet. Så skal dyrene selvfølgelig tilbage i vandhullet igen.

Tag gerne fotos af det I fanger til videre snak hjemme på skolen

Det er godt at have tøj efter vejret plus gummistøvler på. 

 Lege i naturen

Det går jo som en leg. Sådan lyder en gammel talemåde. De fleste ting bliver sjovere, hvis vi leger os til dem.

Vi finder gode, gamle samarbejdslege frem fra gemmerne. Vi skal snakke sammen eller på anden måde kommunikere for at få legene til at fungere, og det er vigtigt at alle er med, for at det bliver sjovt. 

Samarbejde, fællesskab og det at have det sjovt sammen er i højsædet, når vi rykker legen ud i naturen og lader vind og vejr være med til at bestemme tempoet og indholdet af forløbet. Er det koldt, rykker vi sammen eller sætter farten lidt op. Er det varmt, skal vi måske i stedet rykke ind i skovens skygge eller lave noget knap så actionpræget.

Vi undersøger åndedræt og puls undervejs og taler om varme og energi.

Forløbet kan tilpasses, hvis der er noget særligt klassen har brug for at arbejde med.

Det er vigtigt at eleverne har tøj med efter vejret, og som de kan bevæge sig i.

.

På sporet af istiden

Det stejle og kuperede bakkelandskab i Mols Bjerge med vilde kløfter og skålformede dødishuller vidner om isens og vandets ufattelige kræfter. Det har betydning for, hvordan Danmark ser ud lige nu.

Med udgangspunkt i området ved Trehøje, Basballe Shelterplads eller Karpenhøj Naturcenter går vi på opdagelse i istidens landskab.

Sammen skruer vi tiden tilbage og dykker ned i, hvad istider er med særlig fokus på sidste istid, Weichsel-istiden. Vi modellerer et istidslandskab og sætter begreber på. Gennem hele forløbet er der små aktiviteter og samarbejder der udfolder tid, særlige begivenheder, isens bevægelser, og hvordan forholdende har været for planter of dyr. Tænk, hvor ville det være fedt at møde en mammut!

Vi udforsker landskabet med ”menneskeøjne”, kigger på naturgrundlaget, sammenligner med kort og perspektiverer til sammenhængen mellem de store græssers tilstedeværelse, tilpasninger og en mangfoldig natur.

Praktisk fodtøj og påklædning efter vejret samt en madpakke & noget at drikke.