Møder, udvikling  og  indsigt

Der er alle muligheder for at få en anderledes og inspirerende mødedag på Karpenhøj.
Mødefaciliteterne udlejes normalt i kombination med en aktivitet, fx teamcooking á la vildmarksmad, dyste i mangekamp eller måske en stille stund på udsigten, en vandretur eller mere puls på en mountainbike?

Mulighederne er mange, vi er her for at guide og hjælpe jer til at få den skønneste dag. 

Fra udsigt til indsigt

Med en mødedag på Karpenhøj får I al den plads og luft, I har behov for.

Uanset om I er en lille styregruppe, som skal have ro og rum til koncentration, eller hele afdelingen er på tur, tilpasser vi både faciliteter og aktiviteter.

En klassisk mødedag hos os starter med en dyb indånding, solid morgenmad og let begejstring over udsigten. I løbet af dagen anbefaler vi, at I lægger et par pauser ind. Vi har en palet af oplagte aktiviteter til at skabe et afbræk, ny energi og styrke samarbejdet. Når I er færdige med en effektiv dag, arrangerer vi gerne en aften ved bålet med god mad baseret på lokale og primært økologiske råvarer.

Kontakt os, hvis I har særlige ønsker eller vilde ideer! Vi kan lide begge dele og har mange års erfaring i at få usædvanlige ting til at ske med naturen som ramme. Vi er ikke et toptunet konferencecenter med en fuldtidsbemandet reception og storslået frokostbuffet, men vi sætter en ære i det gode værtsskab, et højt service niveau, fantastiske oplevelser og vælger altid råvarer og omgivelser med omhu. Så hvis I har brug for en dag i unikke rammer med jeres behov i centrum og Mols Bjerges skønne natur lige udenfor vinduerne, er det oplagt at holde jeres møde på Karpenhøj Naturcenter.

Karpenhøj Classic Mødedag med forplejning

  • Morgenmad med udvalg af friskbagt brød, vores egen Skovkvægspølse, økologiske danske gårdoste, æblemost, kaffe/the samt  andre lækkerier 
  • Frokost er hjemmelavet sandwich og lokale drikkevarer fra Ebeltoft Gårdbryggeri
  • Eftermiddagskage, the og kaffe på friskmalede bønner fra Garageristeriet
  • Frugt og vand på kande hele dagen
  • Kaffe og the ad libitum kan tilkøbes!

I alt pr. person: kr. 545 ekskl. moms*

*Minimum 15 personer

Mødefaciliteter

Afhold jeres møde eller workshops i et af vores mange møderum. Møderne kan holdes indendørs eller i et af vores udendørs “rum” i form af overdækkede bålpladser eller en stor skovlavvu. Lad jer inspirere af vores mange aktivitetstilbud og kombiner mødedagen med frisk luft, natur og fællesskab.

Fiskerstuen -Karpenhøj Naturcenter

Fiskerstuen

Med en formidabel udsigt gennem dobbeltdøren mod øst over Fuglsøstrand, Ebeltoft Vig og hele vejen til Fregatten Jylland kan det være svært at koncentrere sig om andet, men vores Fiskerstue gør sig alligevel rigtig godt som ramme for mødedage, workshops, seminarer og selvfølgelig også mere festlige begivenheder.

Der er højt til loftet og med et meget fleksibelt møblement er det muligt at indrette rummet til netop jeres behov. Vi har borde og stole til 40 siddende gæster.

Lokalet har flytbar storskærm, whiteboard og flipover samt wifi.

Pris pr. dag: 2.500 kr. ekskl. moms* inkl. rengøring

*Prisen gælder mandag – fredag

Pejsestuen

Pejsestuen er vores klassiske gildesal, med charmerende staldvinduer, fritstående bjælker, langbord og selvfølgelig pejs.

Der er plads til 50 spisende gæster og pejsestuen kan bruges både som festlokale og foredragssal. Her er projektor m. lærred samt wifi.

Der er direkte udgang til gården og forbindelse til et bredt gangareal og egne toiletter. Adgang til fuldt udstyret køkken kan aftales mod merpris.

Pris pr. dag: 3.000 kr. ekskl. moms* inkl. rengøring

*Prisen gælder mandag – fredag

Skolestuen

Gå på opdagelse i samlingen af udstoppede dyr eller udnyt muligheden for et ekstra festlokale i kombination med Pejsestuen.

Skolestuen ligger i modsatte ende af gangarealet som pejsestuen og er oplagt som undervisningslokale. Med direkte adgang til gårdspladsen er det let at veksle mellem ude og inde.

Der er god plads til 20 siddende.

Pris pr. dag: 1.500 kr. ekskl. moms pr. dag* inkl. rengøring

*Prisen gælder mandag – fredag

 Gæstehusets mødelokale

I det gamle stuehus står Gæstehuset klart med et mødelokale i stueetagen med et direkte kig til Karpenhøjs gamle krydderurtehave. Her er der plads til 20 siddende mødedeltagere . Lokalet har whiteboard, projektor, wifi og flipover. I husets fælleskøkken er der mulighed for at lave kaffe/the og lettere anretninger ligesom, der er adgang til bad og toiletter.

I huset er der også 3 store værelser (hver med 2 senge) samt et fællesrum, der evt. kan tilkøbes og bruges som breakout rum.

Pris pr. dag: 1.500 kr. ekskl. moms pr. dag* inkl. rengøring

*Prisen gælder mandag – fredag

BÅLHYTTEN – ET OUTDOOR møderum

Læg dit møde eller workshop i utraditionelle rammer i vores lille bålhytte  i hjørnet af den gamle sansehave. Her er der plads til 30-35 personer under tag og alt foregår analogt og i roligt tempo. Det tilhørende bålsted er med i prisen og skaber sammen med alt det grønne og fuglenes kvidren, de bedste rammer for at tænke ud af boksen!

På græsplænen i sansehaven er der fine muligheder for at udfolde sig med øvelser o.lign.

Pris pr. dag: 2.000 kr. ekskl. moms pr. dag* inkl. klargøring

*Prisen gælder mandag – fredag

SKOVLAvvuen – ET  møderum HELT I SKOVEN!  

Skovlavvuen ligger uforstyrret i skoleskoven på toppen af Karpenhøj. Her er der plads til ca. 40 siddende til en fed firmadag ude – men alligevel i ly for vejr og vind. Skovlavvuen har 3 brændefyrede ovne og lyses op af stemningsfulde LED-lanterner. Der er rindende vand lige uden for, men strømmen skal du se langt efter. Det tilhørende bålsted og bløde lammeskind på bænkene er med i prisen og skaber sammen med alt det grønne og brændets knitren fantastiske rammer om jeres næste møde!

Pris pr. dag: 2.900 kr. ekskl. moms pr. dag* inkl. klargøring

*Prisen gælder mandag – fredag

Leder du efter den perfekte udsigt til jeres firmaevent?

Uanset om I kommer for at holde sommerfest, udvikle nye koncepter eller bare trænger til luftforandring og nye rammer for produktive møder, nyder vi at byde jer velkommen.

I fællesskab med jer sammensætter vi det program, som passer til jeres behov, selvfølgelig godt krydret med Karpenhøjs take på det hele, hvor fællesskab, friluftsliv og naturen er vigtige elementer.