Aktiviteter for virksomheder
Der er alle muligheder for at få en anderledes og inspirerende mødedag på Karpenhøj.
Mødefaciliteterne udlejes normalt i kombination med en aktivitet, fx teamcooking á la vildmarksmad, dyste i mangekamp eller måske en stille stund på udsigten, en vandretur eller mere puls på en mountainbike?
Mulighederne er mange, vi er her for at guide og hjælpe jer til at få den skønneste dag.
Alle aktiviteter på Karpenhøj kan justeres og tilpasses, så de opfylder jeres behov.
Puls, koncentration eller hygge?
Natur, fællesskab og friluftsliv er omdrejningspunkterne for alt, hvad vi gør, og det kommer til udtryk i en meget bred vifte af undendørsaktiviteter.
Challenge
En særligt tilrettelagt række af aktiviteter for jer med fokus på samarbejde, teambuilding og kommunikation. Vores challenge er for jer, som gerne vil udfordres som hold. Vi sammensætter øvelserne med fokus på jeres behov og evaluering af både team og opgaveløsning undervejs er en del af processen.
Vores Challenge kræver minimum 12 deltagere og tager minimum to timer + ankomst og afrunding.
En Challenge tager 2-3 timer inkl. velkomst og afrunding.
Deltagere: 12 – 32
Mangekamp
Hvis I vil have gang i både krop og hoved er vores Mangekamp helt oplagt. I dyster med og mod hinanden ved at løse en række opgaver, som kræver både fysisk og mental involvering. Alle kan være med, netop fordi der skal bruges forskellige kompetencer til at løse opgaverne og den mest afgørende evne er samarbejde.
En Mangekamp tager 2-3 timer inkl. velkomst og afrunding
Deltagere: 32 – 200+
Vildmarksgourmet – teamcooking ved bålet
Sammen tilbereder vi et smukt, ukompliceret og fremfor alt velsmagende måltid. Der er mulighed for at nørde med primitive tilberedningsmetoder som saltdejsindpakning, mad i gløder, flammer og røg.
Fællesskabet og mødet omkring bålet og måltidet er i fokus. Stemningen er uformel og der er tid og plads til hyggesnak, smagsprøver, cowboykaffe eller en skål i lokalt øl, mens vi passer bål, rører i gryder og anretter lækre retter.
Menuen udvikles altid efter årstidens råvarer. Vi køber så vidt muligt hos lokale fødevareildsjæle som Trustrupgaard, Garageristeriet, Ebeltoft Gårdbryggeri, Verdens Ende, Jordbruget Soldug og Flyvfisken, og alle vores råvarer er udvalgt med fokus på økologi og bæredygtighed.
Vildmarksgourmet tager 5-7 timer inkl. velkomst, tilberedning af mad, kaffe og kage, samt servering og spisning.
Deltagere: 20 – 200+
Vildmarksfrokost – teamcooking ved bålet
Ved bålet lader vi kreativiteten råde, og sammen tilbereder vi en fyldig frokost. Vi fokuserer på det hyggelige samvær med plads til både passionerede fritidskokke, bål-nørder og dem, som interesserer sig for helt andre ting.
En anderledes frokost, hvor alle er involverede og I nyder både mad, samarbejde og naturen.
Vi handler så vidt muligt hos de lokale fødevareildsjæle som Trustrupgaard, Garageristeriet, Ebeltoft Gårdbryggeri, Verdens Ende, Jordbruget Soldug og Flyvfisken, og alle vores råvarer er udvalgt med fokus på økologi og bæredygtighed.
Vildmarksfrokost tager 3,5 time inkl. velkomst, tilberedning og spisning
Deltagere: 20 – 200+
Gamle Lege
Voksne elsker at lege – vi har bare glemt hvordan! Nogle af de gamle lege har rødder tilbage til vikingetiden, andre er mere nutidige. Fælles for dem er, at de har afsæt i fysiske og mentale udfordringer og skaber højt humør, kommunikation, fællesskab og samarbejde og derfor er en oplagt aktivitet til at styrke de sociale relationer.
Vores Gamle lege kan arrangeres som en icebreaker på en god times tid i en lang mødedag eller som en lidt længere aktivitet med lidt konkurrenceagtigt islæt.
Deltagere: 20 til 150 personer
Guidede Naturture
Vores guidede naturture bruges ofte som et afbræk i en mødedag, hvor man kommer op af stolen og får gang i kroppen. Andre ønsker en længere tur med særlig fokus på udvalgte naturemner, istidslandskabet eller kurturspor – alt efter hvad årstiden, dagen og vejret byder på.
Mødested kan både være på Karpenhøj, ved stranden, i Mols Bjerge eller et helt andet sted.
Vores naturture tager mellem 1-5 timer alt efter aftale.
Deltagere: max. 25 personer pr. guide
Guidet tur på mountainbike
Har I lyst til tempo og høj puls i Mols Bjerge, eller vi I bare gerne en tur rundt i Nationalparken, med god formidling under vejs?
Efter introduktion til grundlæggende kørselsteknik er der mulighed for at give den gas i de unikke omgivelser. Vores dygtige instruktører tilpasser rute og sværhedsgrad til jeres gruppe. Der er mulighed for lækker forplejning undervejs på turen, eller at kombinere turen med en omgang bålkaffe, når vi er tilbage på Karpenhøj.
Bushcraft
Tre timer med koncentration, nærvær og en konkret udfordring i at bruge hænderne som kreativt værktøj. En bushcraft workshop er oplagt, hvis I har lyst til at mestre noget nyt, skal have hjernen fokuseret på noget andet end kendte problemstillinger og bare har lyst til nogle hyggelige timer omkring bålet.
En fin ske i friskt træ, en biuvak til udendørsovernatnig eller måske det helt perfekte bål er alle ting I kan prøve kræfter med til et bushcraftforløb.
Havkajak/SUP
På vandet kan I opleve de smukke kyststrækninger, hvor land møder vand i Nationalpark Mols Bjerge og få nyt perspektiv på den enestående natur. Vores uddannede instruktører skaber de trygge rammer og alle kan være med. En sjov aktivitet, hvor man både er aktiv, prøver grænser af og for en smuk oplevelse.
Leder du efter den perfekte udsigt til jeres firmaevent?
Uanset om I kommer for at holde sommerfest, udvikle nye koncepter eller bare trænger til luftforandring og nye rammer for produktive møder, nyder vi at byde jer velkommen.
I fællesskab med jer sammensætter vi det program, som passer til jeres behov, selvfølgelig godt krydret med Karpenhøjs take på det hele, hvor fællesskab, friluftsliv og naturen er vigtige elementer.