Påske

Kom til påske på Karpenhøj Naturcenter, hvor vi tænder op i bålet til fællesspising, påskekrea og den store æggejagt.

Den store æggejagt – den 04. april kl. 13 – 15

Det er forår og påske, og alle fuglene har travlt med at lægge deres æg! Hvem lægger Danmarks største æg? Hvad vejer et solsorte æg, og kan man lave en omelet af et strudseæg? Æggene i naturen har mange farver; der er både hvide, gule, blå og mønstrede.

Men den er helt gal! Påskeharen er desværre kommet til at rode rundt i æggene. Hjælp med at redde påsken, så æggene kommer på plads hos de rigtige fugle, og alle børn kan få deres påskeæg!

Vi skal rundt på hele Karpenhøj for at finde æggene, gætte hvilken fugl der har lagt dem, og kun på den måde kan vi sammen redde påsken!

Kr. 75 per barn (kun i følge med voksen)

fællesspisning – den 05. april kl. 17 – 20ish

At mødes rundt om bålet og spise et måltid mad er noget nær det bedste der findes. Ro, fællesskab, frisk luft og et sammensurium af fantastiske smage og dufte. Vi glæder os til at tage hul på foråret med denne fællesspisning og samtidig fejre påsken i nærværet med hinanden.

Kr. 75 voksne / kr. 50 børn 4 – 12 år

Påskekrea med naturmaterialer – den 06. april kl. 10 – 12

Vi skal hygge os med påskedekorationer, som vi laver i naturmaterialer. Det kan være små fuglereder eller påskekranse. Der vil være påskekakao og kaffe over bål.

Kr. 50 per deltager / Børn under 4 gratis*

Vildmarksbrunch påskeudgave – den 09. april kl. 09:30 – 14

De vigtigste krydderier til vores vildmarksbrunch er den friske luft, bålets knitren og fællesskabet. Der er plads til hele familien, når vi i afslappede og naturlige rammer tilbereder en smagfuld bålbrunch. Kom og oplev glæden ved at lave mad i naturen og nyd hinandens selskab, imens vi laver mad og spiser sammen.

Karpenhøjs vejledere guider dig og de andre gæster til at hugge brænde, bage boller i middelalderovn, røge fisk og bruge havens urter i en alsidig og sæsonbestemt brunchmenu. Alle opskrifter er åbne for fortolkning og har I brunchfavoritter, som trænger til at blive testet over flammerne, er her en oplagt mulighed. Vi anretter en smuk buffet og når arbejdet ved bålene er vel overstået, er det på tide at sætte sig til rette på de bløde lammeskind og nyde resultatet af formiddagens arbejde.

I løbet af dagen går vi en tur på Karpenhøjs område og lærer mere om de spiselige urter, ukrudt og blomster, man kan finde her.

Kr. 575 per deltager / Kr. børn 5 – 12 år 325 / Børn under 4 gratis*

Tilmelding til påskeaktiviteter