Efterårsferie på Karpenhøj

Kom til efterårsferie på Karpenhøj Naturcenter, vi sørger for god stemning, varme drikke til koppen, aktiviteter for hele familien og lækker mad. Tirsdag og torsdag har vi sat alle sejl ind på at lave vaskeægte bushcraft for hele familien, du kan være kreativ, finde din indre bushcrafter frem og afprøve seje teknikker. Samme dage har vi også tændt op for gryderne til en omgang fællesfrokost, der kan nydes som et afbræk eller i sig selv. Lørdag afholder vi traditionen tro friluftsloppemarked, hvor du kan tilmelde din egen bod eller komme som gæst også her vil en kokkene tænde for en bålgryde, så du kan nyde en skål mad.

Vi glæder os til at se jer på højen!

Efterårsferie aktiviteter

Friluftsloppemarked

Står du og mangler grej til dit udeliv, så kig forbi Karpenhøjs store friluftsloppemarked den 22. oktober kl. 10-16:00. 

Ligger dit grej omvendt og samler støv, så giv det mulighed for nye eventyr. Hvis du har udstyr nok til en hel stand, så bookes den på rdk@karpenhoej.dk 

Hvis du blot har en smule grej at sælge videre, så tag det bare med. Så samler vi det på en fællesstand med pris og mobilepaynummer på hver enkelt ting. 

Karpenhøjs friluftsloppemarked sker lørdag i efterårsferien. Vi tænder op i bålgryderne, så vi kan nyde en omgang varmende bålmad og en kop cowboykaffe. 

Derudover har Caféen åben, og haverne er som altid en gåtur værd. 

Hent vores efterårsferieprogram