
SUP
I farvandet omkring Mols Bjerge og Helgenæs er der altid et sted, hvor vandet er så behersket, at du kan padle dine første tag på SUP uden at blive slået omkuld af vind og bølger. Velkommen til en oplevelse med frisk luft, ro, saltvand, nærvær og leg, der vil udvide din horisont.
SUP er for alle uanset alder, fysik og humør. Uanset om man er til et stille cruise langs stranden, give den gas på lange strækninger med høj puls eller at surfe store bølger.
På kurset bliver du både introduceret til SUP af vores dygtige instruktører, som tager dig igennem basisfærdighederne og -viden omkring SUP. Vi går i vandet i sikre omgivelser, hvor du får mulighed for at afprøve teknikken, inden vi padler en tur langs kysten.
Det får du
- To timer med introduktion og sejllads sammen med en erfaren SUP-instruktør under trygge forhold
- Leje af SUPboard, våddragt, svømmevest og andet nødvendigt udstyr