NATTEVANDRING
Agri Baunehøj p-plads til Karpenhøj ca. 10 km. 3-4 timer. Kl. 21:00-00:00/01:00
Som del af BÅLFESTIVALEN 2023 arrangeres der en vandretur i nattens mulm og mørke, hvor vi vandrer gennem MOLS BJERGE og oplever naturen i skumringen og i mørket.
Vores færd bliver kun oplyst af stjernerne, månen og vores pandelamper indtil vi nærmer os turens slutning og griber en fakkel, som vi bærer de sidste 500-1000 m til Karpenhøj, hvor vi tænder det store bål og markere starten på årets BÅLFESTIVAL.
Under vejs vil der være forskellige stop, hvor der formidles natur- og kulturhistorie. Ligesom vil der være en enkelt kaffe/kage- eller øl/snack-stop ca. halvvejs på turen.
Efter endt vandring vil der være mulighed for at nyde en frisktappet fadøl, en sodavand eller en kop varm kaffe med udsigt over Ebeltoft Vig, mens aftenens og nattens vandring/valfart bliver fordøjet.
Har du lyst til at overnatte i forbindelse med nattevandringen og bålfestivalen? Du kan booke shelterplads, lavuu eller komme med dit eget telt. For booking brug denne formular